Blodserum, Anti-D, 10 mL  (780036)
9 på lager

Varenr. 780036

Blodserum, Anti-D, 10 mL

230,00 DKK (287,50 DKK inkl. moms)

Produktdetaljer

Dette produkt anvendes til blodtypebestemmelse af Rhesus (Rh) positiv eller negativ uden brug af Eldonkort. Flasken indeholder 10 mL humant plasma med antistoffer rettet mod Rhesusfaktoren (anti-D). Testen kan udføres ved at blande 1 dråbe anti-D serum med 1 dråbe blod på f.eks. en afsprittet glasplade, et urglas eller i en porcelænsbrønd. Hvis D-antigenet er til stede på de røde blodlegemers overflade, vil der ske agglutination (sammenklumpning), som indikerer en Rh-positiv blodtype.

Produktet kræver, at eleverne selv tilrettelægger og udfører blodtypeanalysen.

Serumet leveres i pipetteflaske og skal opbevares i køleskab. Holdbarhed er cirka 12-15 måneder fra levering.

 

Anvendelse af produktet

Produktet anvendes i biologi- og bioteknologiundervisningen til at illustrere immunologiske reaktioner og blodtypebestemmelse. Det egner sig særligt til undervisning i antigen–antistof-interaktioner og arvelighed af Rhesusfaktoren, og kan med fordel indgå i et forløb om blodtransfusion, arvegang og celleoverfladeproteiner. Da testen ikke benytter foruddefinerede kort, stiller den krav til eksperimentelt design og giver eleverne mulighed for selvstændig planlægning og vurdering af forsøgsmetode.

Anti-D serum anvendes også i sundhedsuddannelser og laboratorieundervisning, hvor elever eller kursister træner håndtering af blodprøver og fordyber sig i basal immunologi, transfusionsmedicin og diagnostiske metoder.

Specifikationer

  • Volumen: 10 mL