Om os

Frederiksen Scientific er drevet af vores passion for naturvidenskab, og det kommer lærere, elever, private og virksomheder til gavn i flere end 50 lande. Frederiksen Scientific A/S er en international leverandør af innovativt undervisningsmateriale i naturfagene. Vi udvikler og sælger produkter og koncepter af høj kvalitet og er førende på det danske marked.

Aktuel og relevant undervisning

Naturvidenskaben findes overalt omkring os - vi møder den hver dag. Vi tror på, at en kobling mellem aktualitet og konkrete tilhørende undervisningsmaterialer kan medvirke til fremme forståelse og interesse.

Det øver vi os på hver dag ved at fokusere på tæt samarbejde med undervisere, virksomheder og specialister.

Vores historie

For 70 år siden i Varde satte fysiklærer Søren Frederiksen sig for at udvikle undervisningsudstyr, som han kunne inddrage i sin fysikundervisning.

Han gjorde det godt, og med tiden blev hans entreprenante hobby til en professionel virksomhed, som i dag ligger i Ølgod og sælger naturvidenskab til hele verden.

Grundlagt 1954

Med udgangspunkt i fysiklærer Frederiksens innovative tanker og produktudvikling blev vores virksomhed grundlagt i 1954.

Hans visionære tilgang til naturfagsundervisning og hans samarbejde med undervisere præger den måde, vi i dag driver vores forretning på - og det er vi stolte af.

Frederiksen Scientific - 70 års jubilæum

Den 5. november 2024 kan Frederiksen Scientific fejre 70 års jubilæum.

I de 70 år Frederiksen Scientific har eksisteret, har vi oplevet mange forandringer, men én ting har altid været konstant: jeres støtte og opbakning. Det er netop jeres tillid, der har gjort os til den virksomhed, vi er i dag – og det vil vi gerne sige jer tak for!

Tak for jeres loyalitet gennem årene – vi ser frem til mange flere sammen!

Læs mere om Frederiksen Scientifics vej fra kældernørkleri til international virksomhed.

Samarbejde med os

Hos Frederiksen Scientific er vi interesserede i partnerskaber, der kan fremme vores overordnet mål om at gøre naturvidenskaben relevant og inspirerende.

Det kan eksempelvis være undervisere, der bidrager til at lave læringsindhold, undersøgelser, visuelt materiale eller bidrager på messer.

Leverandører der har relevante produkter eller ser os som en attraktiv partner i forhold til udvikling af platforme, læring, events eller i forhold til produkter.

Eller måske virksomheder som i forskellige sammenhænge vil samarbejde med os for at fremme interessen for naturvidenskab til landets undervisere og elever og i sidste ende medvirke til at skabe det naturfaglige grundlag for innovation i vores samfund.

Har du en god ide eller har du lyst til at arbejde sammen med os, kontakt vores kundeservice.

Hvorfor Frederiksen Scientific?

Vi har en ægte passion for naturvidenskab, som vi gerne vil dele med dig.

Vi ønsker, at det undervisningsudstyr, du køber hos os, styrker din undervisning og skaber positive læringsoplevelser hos dine elever og studerende.

Tæt samarbejde med undervisere

Vi udvikler undervisningsudstyr af høj kvalitet i tæt samarbejde med undervisere i det danske skolesystem. Erfaring fortæller os nemlig, at de bedste resultater opnås ved at lytte til vores kunders ønsker og behov.

Lang og omfattende erfaring

Som kunde hos os kan du trække på vores enestående erfaring og know-how. Siden 1954 har vi leveret undervisningsudstyr til mere end 2.500 skoler og uddannelsesinstitutioner. Desuden har vi totalindrettet over 500 faglokaler og laboratorier.

Derfor kan du trygt vælge Frederiksen Scientific som samarbejdspartner for din naturfagsundervisning.