Hvad er en mikropipette?

En mikropipette er et værktøj, der bruges til at overføre små mængder af væsker i laboratoriet. Den består typisk af et plastikhåndtag og en aftagelig pipettespids, som kan justeres til forskellige volumener - afhængigt af eksperimentet.

Mikropipetter er meget præcise og kan måle og overføre væsker helt ned i mikroliter-området (1 mikroliter = 0,001 milliliter), hvilket gør dem nyttige til mange forskellige formål, herunder DNA-sekventering, proteinanalyse, cellekultur og molekylærbiologi.

3 simple råd til at forlænge levetiden på mikropipetter

1. Opbevar altid mikropipetterne lodret

Opbevar altid mikropipetterne lodret. F.eks. i et solidt pipettestativ i stil med 014422 Skråstativ.

Det kræver lidt mere plads end hvis de kunne ligge i en skuffe, men det kan spare pipetterne for mange stød og knubs og det beskytter o-ringene, som ellers kan blive skæve og det mindsker risikoen for at fugt/væsker trænger op i pipettens mekaniske dele og opløser/fortrænger fedt.

2. Følg vejledning og rengør mikropipetten selv

Læs den lille vejledning, der følger med pipetten og følg de råd, der gives her i forhold til vedligeholdelse.

Man kan f.eks. selv rengøre pipetten og smøre de bevægelige dele - her er det vigtigt at bruge det fedt, som leveres med pipetten.

3. Brug korrekt pipetteringsteknik

Øv god pipetteringsteknik med både kolleger og elever.

Der findes forskellige videoer og billedmateriale på nettet og vi kan anbefale at prøve Edvoteks kit Øvelse i mikropipettering (Varenummer 778044).

Eftersyn af mikropipetter

Hvis dine mikropipetter bliver meget unøjagtige eller er direkte i stykker, kan de ofte genoplives med et eftersyn.

Kontakt vores fageksperter for at høre mere - så finder vi en løsning, der passer til jeres mikropipetter.

Bestil eftersyn af mikropipetter her