Varenr. PS-3203
Tryksensor, absolut tryk, trådløs
Tryksensoren til biologi, kemi og fysik, som kan bruges fra både PC og mobiltelefon. Sensoren måler det absolutte tryk i kPa, atm, psi, eller mmHg.
Eksempler på anvendelser:
- Barometer
- Boyle-Mariottes lov
- Transpiration fra bladoverflade
- Trykvariation over vingeprofiler
- Trykforskelle ved osmose
- Tryk i lungemodel
Måleområde: 20 – 400 kPa (0 – 20 kPa kvalitativt) Opløsning: 0,1 kPa Nøjagtighed: 2 kPa Max. samplinghastighed: 2000 Hz
Der medfølger 0,6 m plastslange, fittings og en 60 mL plastsprøjte.
Sensoren bruges med den tilhørende software Capstone (PC, Mac) eller SPARKvue (PC, Mac, Chromebook, tablet, smartphone). Bemærk, at SPARKvue er gratis til Chromebook, tablet og smartphone! Med Bluetooth 4.0 parres sensoren direkte i den anvendte software. Klik her for detaljer om kompatibilitet.
Hver sensor har et unikt ID-nummer. Hvis flere sensorer anvendes i samme lokale, vil softwaren i øvrigt præsentere dem sorteret efter afstand, så det er hurtigt at vælge den rigtige sensor.
Denne sensor har mulighed for at logge målingerne internt. Softwaren (SPARKvue eller Capstone) bruges da blot til at starte dataopsamlingen og til at hente data fra sensoren, som fungerer selvstændigt i måleperioden.
Denne sensor er forsynet med et genopladeligt batteri. Batteriet oplades via det medfølgende USB-kabel. (Sensoren kan også kommunikere via USB – f.eks. ved anvendelse med en ældre PC uden Bluetooth 4.0)
PASCO – kvalitetsprodukter til naturfagene
Frederiksen kan levere (stort set) alt fra PASCO’s omfattende sortiment – også varer, du ikke ser her på hjemmesiden. Se f.eks. PASCO’s Physics and Engineering katalog (Kig under Downloads) eller besøg PASCO’s hjemmeside www.pasco.com. Leveringstiden vil typisk være tre uger.