Varenr. 778300
Blå/hvid kloning af DNA
Edvotek kit nr. 300. Eleverne ligerer et lineært plasmid vha. T4 DNA Ligase og transformerer derefter E. coli med rekombinant plasmid. Antallet af rekombinante antibiotika resistente hvide og blå kolonier tælles og β-galactosidase aktiviteten vurderes ud fra udtræk af blå og hvide bakterie celler, som undersøges spektrofotometrisk. Se eksempler på fremgangsmåden i billedserien.
Materialer 5 grupper
Forsøgstid 3 timer og 10 minutter (tre moduler)
Udstyrskrav Inkubator 2 vandbade Rystevandbad Mikroovn/kogeplade Mikropipetter inkl. spidser Spektrofotometer inkl. kuvetter Vægt Centrifuge Mikrocentrifuge Alm. glasvarer
Leveres med alle nødvendige prøvematerialer, men uden ovenstående udstyr.
For DANSK vejledning se fanen Dokumenter (du skal være logget ind med skolens login for at kunne hente vejledningen).
Edvotek er ophørt med at sende papirvejledninger med deres kits. Hent den engelske vejledning via det link, som er trykt på infoarket, som leveres med kittet. Der findes vejledninger på www.edvotek.com (sample instructions), men de indeholder typisk ikke resultattolkning.
Brugen af dette kit til undervisningsbrug skal varetages af en gymnasielærer, som har en biologisk uddannelsesbaggrund mindst svarende til de af VTU udstukne faglige mindstekrav i biologi. og som har gennemført et af Arbejdstilsynet godkendt kompetencegivende kursus af 2 dages varighed i eksperimentel genteknologi.
Når eksperimenter, som er omfattet af aftalen, gennemføres i forbindelse med enkeltfaglig eller tværfaglig undervisning, har gymnasielæreren ansvar for at forsøgene gennemføres efter de gældende retningslinjer. Aftalen vedrører undervisning i genteknologi i biologi, bioteknologi A , teknikfag og teknologi A i STX (det almene gymnasium), HTX og HF. De genteknologiske forsøg må kun udføres, dersom der senest 3 uger forud for arbejdet med forsøgene (herunder forarbejdet) er sendt en indberetning til Undervisningsministeriets fagkonsulent i biologi på det indberetningsskema, der indgår som en del af aftalen.
Ved indberetning indsendes altid en udfyldt forside og mindst ét udfyldt bilag. Indberetningsskemaets forside skal underskrives af både den for forsøgenes udførelse ansvarlige lærer og skolens rektor/leder og sendes til Undervisningsministeriets fagkonsulent i biologi 3 uger inden forarbejdet påbegyndes.