Varenr. 901350
Affaldsvogn, komplet
Situationen er sikkert velkendt. Man står med kemisk affald af den ene eller anden slags og selv om det er små mængder, har man lidt problemer med at skille sig korrekt af med dem.
Vi har fremstillet en affaldsvogn, der løser problemet på en praktisk måde.
Affaldsvognen, der kan rumme op til tre 25 l affaldsdunke er forsynet med 3 stk. vipbare tragte i henholdsvis rød, gul og blå slagfast plastic.
Er der dunke, der ikke skal anvendes, forbliver tragten vippet bagover og dunkenes skruelåg på.
Tragtenhedernes forskellige farver er valgt, så surt og basisk materiale repræsenteres ved hver sin farve - rød og blå (svarende til farveskiftet på lakmuspapir). Den gule er til organisk affald.
Når dunkene er fyldt, har de fleste kommuner en bortskaffelses-aftale med Fortum (tidligere: kommunekemi), der også har været os behjælpelig med såvel opdeling som etikettering af dunkene.
Affaldsvognen er også velegnet til små mængde affald fra fotoarbejde, elektronik, service o.l.
Vognen er fremstillet i:
- Ø 32 mm epoxylakeret stålrør
- 4 stk. Ø 70 mm hjul, heraf 2 låsbare.
- Ydre mål: længde 88 cm , dybde 50 cm , højde 77 cm.
Vognen er forsynet med holder for køkkenrulle og klemholder for hygiejneposer.
Leveres komplet med 3 stk. affaldsdunke, 25 liter (nr. 053900), 1 pakke hygiejneposer à 20 stk. (nr. 901354) samt 1 grundsæt af etiketter (nr. 591500) og labels (nr. 591530).