Sexsygdomme

De danske unge er dårlige til at beskytte sig når det gælder sexsygdomme. Antallet af unge mellem 15 og 29 der får klamydia er stigende, mens antallet der anvender kondom er faldende.

Sexsygdomme

Hvad er årsagen til kønssygdomme?

Sexsygdomme kan skyldes infektioner med både virus og bakterier. De fleste sexsygdomme giver symptomer på selve slimhinderne fordi de celler, slimhinderne består af, enten ædes af bakterier eller ødelægges af viruspartikler. Der er dog flere af sexsygdommene der kan sprede sig fra smittestedet til livmoderen, æggeleder og æggestok eller til sædrøret og bitestiklerne, og give omfattende infektioner og sterilitet. Der er sågar sexsygdomme der kan sprede sig til andre dele af kroppen så som blod, rygmarv og hjerne. Sexsygdommen gonorré kan give blodforgiftning, mens syfilis kan give kronisk betændelse i hjernen med bevægelsesbesvær, lammelse og demens, og sågar døden til følge.

Hent kataloget "Sexologi"

Læs mere om sexsygdomme i kataloget, få også en oversigt over symptomerne på klamydia hos mænd og kvinder.

Vores katalog dækker emnerne: køn, kønsidentitet og kønsroller, Æggestokken, Testikler, Sexlyst, forelskelse og kærlighed, Sexsygdomme, Alkohol og sex .

 

Sexologi brochure

Typer af sygdomme

Hvilken kønssygdom er mest udbredt blandt unge i Danmark?

Klamydia er den sexsygdom der er mest udbredt blandt unge mellem 15-29 år og den er i stigning. Symptomerne på klamydia er infektion i urinrøret, livmoderhalsen eller endetarmen. Infektionen kan giver udflåd fra urinrøret eller skeden, eller svie når man tisser. Det største problem med klamydia infektioner er dog at de mange gange optræder
uden symptomer. Man mærker altså ikke at man er smittet og får derfor heller ikke behandling.


En ubehandlet klamydia infektion kan sprede sig op gennem kønsorganerne og nå vigtige dele som livmoder og æggeleder hos kvinder, samt urinrør, sædleder og bitestikler hos mænd.

Syfilis er i stigning i Danmark – igen blandt de unge

Den mest kendte af de sexsygdomme der giver symptomer andre steder end på slimhinderne er nok HIV / Aids. Det er en virusinfektion der smitter gennem blod, seksuel kontakt og fra mor til barn under fødslen og ved amning. HIV viruspartikler angriber de immunforsvarsceller der skal bekæmpe infektion – de såkaldte CD4 positive T-hjælpe celler, og derfor vil HIV i udbrud – altså aids – give mange forskellige symptomer, alt efter hvilken infektion HIV viruspartiklerne forhindrer immunforsvarscellerne i at bekæmpe.

Seksuel spredning af sygdom - øvelse

Ronaldo er en rigtig player. Men Ronaldo er også en farlig herre, fordi han nogle gange glemmer at bruge kondom...

Passer det virkeligt at et kondom kan forhindre at man bliver smittet med en kønssygdom? 

I denne øvelse undersøges sammenhængen mellem brugen af kondom og smittespredning af en seksuelt overført sygdom. I finder ud af om nogle af partnerne er smittet med en kønssygdom og om brug af kondom kan forhindre smittespredning. 

Forsøget kan også være et godt grundlag for diskussion omkring brug af præventionsmidler og ansvar.

Prævention til piger 

Der findes flere forskellige typer af prævention. Kondomer, p-piller, mini piller og spiraler.

P-piller og minipiller anvendes i dag af mange unge kvinder og faktisk er der mange kvinder der starter med denne form for hormon prævention meget tidligt.

Præventions piller indeholder alle kvindelige kønshormoner. De fleste indeholder både østrogener og progesteron, der forhindrer kvindens naturlige hormonniveauer i at skifte, som de skal, for at der opstår korrekt ægmodning og ægløsning.
En del præventions piller påvirker også slimen i livmoderen, så den bliver tyk og umulig for sædcellerne at komme igennem. Begge dele forhindrer graviditet. 

Præventions piller skal tages dagligt og nogle på samme tidspunkt hver dag. P-piller skal udskrives på recept af lægen og det kræver en undersøgelse hos lægen, inden man kan få dem. 
Er man 15 år eller derover, behøver man ikke en forældres godkendelse for at få udskrevet præventionspiller. Effektiviteten mod graviditet er omkring 98%. 
Man anbefaler ikke præventionspiller til piger under 15 år, da der kan være bivirkninger som vækststop og andet.

Spiraler er de seneste år blevet populære hos danske kvinder – ikke mindst de unge kvinder. Det gode ved spiralen er, at når den først er sat op i livmoderen, så skal man ikke tænke over prævention inden den skal skiftes ud efter nogle år. 
Der findes generelt to typer; dem uden hormoner og dem med hormoner. Spiraler uden hormoner påvirker mikromiljøet i livmoderen ved at frigive kobberioner der er giftige for celler. Hormonspiraler indeholder hormonet gestagen der gør slimen i livmoderen så sej og tyk at sædcellerne bliver fanget i det og ikke kan bevæge sig frem til ægget.
Spiralen er 98-99% sikker mod graviditet. En kobberspiral holder i 5-8 år, mens en hormonspiral holder i 3-6 år. Spiralen skal man have sat op hos en læge eller en gynækolog og der skal generelt en underlivsundersøgelse til inden det kan ske. Spiraler skal tages ud igen når de er holdt med at virke, man skal have en ny eller hvis man ønsker at blive gravid.

Både hormonspiraler og præventions piller indeholder hormoner der kan give kvinder øget risiko for blodpropper og blødningsforstyrrelser.

Prævention

Prævention til drenge

Det letteste præventionsmiddel, og det eneste der kan anvendes af mænd og samtidig beskytter både mod graviditet og kønssygdomme, er kondomet. 
Kondomer kan fås i flere typer og størrelser og det er derfor en god ide lige at undersøge inden, hvilken størrelse man skal bruge. Kondomet må hverken være for stramt eller for løst. Kondomet skal påsættes en rejst penis og inden der kommer væsker der forhindre det i at sidde ordentligt fast på overfladen af penis.
Det er altid en god ide som ung mand lige at have trænet at sætte kondomet på, inden man rent faktisk skal bruge det. Det er også vigtigt at huske, at et kondom kan blive for gammelt og så kan man risikere at det ikke længere er tæt og hermed ikke beskytter mod hverken graviditet eller kønssygdomme.

Brugen af kondom hos unge i DK er faldende. Det er der nok flere grunde til. 
HIV er ikke længere den dødsdom, som sygdommen var i 80’erne og 90’erne hvor kondomet blev et must, og så er der noget der tyder på at der blandt unge mænd er opstået myter om at sex ikke er godt med kondom, og fordi mange unge kvinder allerede bruger anden prævention, så bliver det ofte deres ansvar at beskytte sig selv.

Selvom kondomet er de mindst sikre præventionsmiddel, så er det det eneste der beskytter mod kønssygdomme. Og man skal altid huske at man ikke nødvendigvis kan se, om en partner har en kønssygdom. Det er jo ikke engang sikker de selv ved det.

Prævention

Hvordan behandler man klamydia?

Klamydia er let at behandle. Det sker med antibiotika og det gør ikke ondt. Man kan gå til lægen og blive undersøgt, eller evt. tage en selvtest fra apoteket. Det lægen tester er slimen fra slimhinder i skede, urinrør og eventuel anus. Lægen kan også vælge at undersøge en urinprøve. 

Hvis testen er positiv – altså viser at man er smittet med klamydia – så skal man behandles med antibiotika. Behandlingen
er omtrent 100 % effektiv mod infektionen. De skader klamydia infektionen har lavet på indre kønsorganer som bitestikler eller æggeledere er oftest permanente, dvs. man kan have fået nedsat fertilitet eller blevet ude af stand til at få børn pga. infektionen7.

Tip 13 rigtige om sex og kønssygdomme

Test din viden i brochuren hvor du finder 13 spørgsmål omkring sex og kønssygdomme. Her finder du også svarene på spørgsmålene. 

Tip 13 rigtige om sex og kønssygdomme