Pubertet

Pubertet kommer fra det latinske ord pubertas der betyder kønsmodenhed. Når man er kønsmoden vil det sige at en pige/kvinde modner og løsner æg og hermed kan blive gravid, mens det for en dreng/mand betyder at han kan danne sædceller og blive far til et barn.

De fleste går i puberteten et tidspunkt mellem 9-13 år, men puberteten går hos kvinder mindst til 19 år og hos mænd til 21 års alderen. Faktisk er der nogle nye undersøgelser der tyder på at den kan vare endnu længere især hos mændene.

I puberteten gennemgår kroppen fysiske og mentale ændringer. Barnekroppen der er forholdsvis lige op og ned ændres hos de to køn. Hos pigerne udvikles der brystsvæv, så brysterne bliver større og der kommer en ændret hofteform, så hofterne bliver bredere end taljen. Kvinder får noget der ligner en timeglasfacon. Hos drengene bliver muskelmassen større og knoglerne tykkere, det betyder at de får bredere skuldre og smalle hofter. Manden har altså noget der ligner en V-form.

Ud over at kropsformen ændres, og personen bliver fysisk højere så kommer der også nye elementer til kroppen. En af de elementer er hårvækst. Både piger og drenge får hår under armene og kønsbehåring omkring kønsdelene. Unge mænd får desuden ansigtsbehåring i form af skæg.

Puberteten giver også ændringer inde i kroppen. Piger begynder at modne og løsne æg. Der løsnes et æg en gang om måneden. Hvis ægget befrugtes af en sædcelle bliver pigen/kvinden gravid og føder 9 måneder senere et barn. Hvis ægget ikke befrugtes af en sædcelle så får pigen/kvinden menstruationsblødning 14 dage senere. Menstruationsblødningen er livmoderens måde at gøre ’hovedrent på’, så kroppen kan forberede til en graviditet der så evt kommer næste måned.

Drengens krop oplever også ændringer inden i. Kønsorganerne kan blive større og især testiklerne kan vokse. Det er fordi de begynder at lave sædceller. Mænd laver ca. 1500 sædceller pr sekund. Så de laver virkelig mange. De producerede sædceller flyder fra testiklerne over i bitestiklerne – der sidder på bagsiden af testiklerne. Her ligger sædcellerne og modner og venter på at de bliver ført ud af systemet. Det sker under sædafgang – der med et flot ord kaldes for ejakulation. Sædafgang får manden under seksuel stimulation eller ved samleje hvor penis er blevet stiv.

I puberteten bliver drengens stemme dybere og lige i begyndelsen når det er ved at ske. Så siger man stemmen er i overgang. Det gør man fordi drengens stemme det ene øjeblik kan være drenget og høj og det næste bliver dyb og mandlig. Det tager altså lidt tid for stemmen at finde sit nye leje

De kropslige ændringer – både de ydre man kan se og de indre der ikke er så tydelige – er ikke de eneste ændringer der sker i puberteten. Hjernen ændre sig også. Den skal nemlig ændres fra en barnehjerne til en voksenhjerne. Den voksne hjerne er noget bedre til at tage gode og rationelle beslutninger end barnehjernen, og den er bedre til at håndtere egne følelser uden nødvendigvis at reagere på dem. I puberteten ender man op med en teenagerhjerne og det er ikke altid let at have sådan en. Teenagerhjernen er nemlig en hjerne under ombygning og derfor funger den ikke altid helt så godt. Teenagerhjernen er meget følelsesladet og har mange humørsvingninger. Den kan på 10 minutter svinge fra glæde til vrede og tilbage til glæde uden en egentlig grund. Teenagerhjernen er en smule nærtagende, er ikke altid helt god til at vurdere om en adfærd er god eller ej og om noget er farligt. Det er en af grundene til at teenagere nogle gange tage lidt dumme beslutninger og kommer galt af sted.