Min alfakilde er træt - hvad gør jeg?

Effekter af ældning:

Americium 241 henfalder som bekendt med en halveringstid på knap 433 år. Datterkernen Np-237 er radioaktiv, men med meget lav aktivitet. En Risø-kilde med Am-241 skal være mere end 80 år gammel, før der er dannet så meget Np-237, at der sker ét Np-237-henfald pr. sekund. I mellemtiden er mængden af Am-241 naturligvis blevet mindre, men der henfalder dog stadig nominelt 32500 Am-241-kerner pr. sekund. Strålingssammensætningen for kilden er med andre ord stort set uforandret efter de 80 år, og aktiviteten er kun svækket med 12 %.

At tale om, at en Risø alfakilde er blevet ”for gammel” har således næppe rod i realiteterne. Der kan dog naturligvis være tale om eksterne påvirkninger af kilden. Hvis smuds eller stænk med tiden har skabt et lag af urenheder på foliet i kilden, vil dette let kunne absorbere noget af alfastrålingen, hvorimod gammastrålingen vil være stort set upåvirket. Såfremt kilden altid opbevares og håndteres forskriftsmæssigt, er det usandsynligt, at en mærkbar ændring vil finde sted.

Som et kuriosum kan nævnes, at vi hos Frederiksen har en alfakilde, der er mere end 40 år gammel. Den opfører sig fuldstændigt som én, der netop er modtaget fra Risø.

Du kan downloade en udførlig redegørelse her, hvis du har lyst til at lære mere om sammensætningen af Risøkildernes stråling.